En udfordring til mig selv: Jordskokker!

Dagens kunst

 

IMG_2122

Jeg faldt over dette smukke fotoprint (nederst), da jeg her til morgen sad og læste i Alt Interiør, som er mit ynglings boligmagasin. Det hedder Bones og er af fotografen Anders Lindén. Der er noget mærkeligt dragende ved det i alt sin enkelthed, og synes farverne kunne være ret skønne herhjem til min stue. Tror dog at jeg ville vælge at vende billedet om (altså på hovedet), som de også gør i Alt Interiør.

Det er i bund og grund et lidt sjovt fænomen det her med fotoprints som kunst, for er idéen med kunst ikke, at den skal være unik og ikke masseproducerbart? Jeg mener en plakat som denne kan jo printes igen og igen, mens et maleri kun findes i den ene udgave. Det er i hvert fald det lidt ambivalente forhold, jeg har til fotokunst og har derfor ikke tidligere ville investere i det. Men det kunne alligevel være at tiden er inde til at kaste mig ud det netop dette piece..? Fordi det nu er så skønt!

Jeg elsker de lørdage, hvor man virkelig har tid til bare at sidde med en kop kaffe og tænke på alt andet end arbejde. Fx nye ønsker til lejligheden og, som vi har gjort, planlægge påskeferie. Fem dage i Berlin. Mon ikke også der bliver gode muligheder for at se på lækker kunst til hjemmet der..? God lørdag derude 🙂

bones - anders linden

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

En udfordring til mig selv: Jordskokker!